Lørdag den 16. og søndag den 17. november er de sidste åbningsdage i Pandekagehjørnet inden jeg lukker ned for sæson 2024. Derefter åbner jeg sikkert ikke igen før til påske 2025.
Tak for i år.
Mange hilsner Jonna
Velkommen til Pandekagehjørnet.
Jeg håber, I får lyst til at besøge os i Vorupør, når I har surfet lidt her på siden.
Vi er et hyggeligt spisested, som laver madpandekager og dessertpandekager. Vi gør noget ud af vores mad, så det er ikke fastfood, og du skal derfor ikke have travlt, hvis du skal spise hos os. I stedet kan du nyde roen og glæde dig over, at vi gerne vil give dig en god madoplevelse.
Du kan vælge at spise i Pandekagehjørnets dejlige lokaler, eller du kan sidde på på terrassen, hvor du diskret kan iagttage bylivet. Trænger du til ro, så har vi også en rigtig dejlig gårdhave, hvor du kan nyde stilheden. Du kan også vælge at tage din pandekager med hjem, eller måske vil du hellere sidde nede på stranden og nyde pandekagen og solnedgangen. Alt kan lade sig gøre.
Husk, at vi har skønne vine, som er nøje udvalgt, så de passer til pandekagerne.
Til slut vil jeg lige nævne, at vi har en rigtig god kaffe, og at vores cappuccino, latte, espresso og varme kakao med flødeskum er helt okay..
Med venlig hilsen
Jonna Søgaard
PS… Skulle du være interesseret i et job i Pandekagehjørnet til næste sæson, så bare ring eller skriv til mig.